I AGF sætter vi mange ressourcer ind på at udvikle ungdomsspillere med det største potentiale til topspillere. Vores fokus er primært rettet mod en fleksibel udvikling af den enkelte spiller. Det er vores filosofi, at vi med afsæt i den enkelte spillers spidskompetencer (teknisk, taktisk, fysisk og mentalt) arbejder med at udvikle "eneren i kollektivet", hvor kombinationen af unikke fodboldfaglige færdigheder og en bevidst udviklet vindermentalitet er opskriften på at udvikle den enkelte spiller fra talent til topspiller.
Vi forventer:
Denne filosofi har resulteret i, at et antal potentielle topspillere i hver årgang har taget skridtet op på førsteholdet. Samtidig er en række unge spillere de seneste år blevet solgt til storklubber i udlandet.
PASSION I AGF har vi en livsstil med lidenskab og stolthed for det, vi laver, brænder for og tror på.
ENGAGEMENT I AGF udviser vi glæde og mod med det rette kropssprog, gennem involvering, koncentration, rette fokus og parathed i alle opgaver.
ANSVARLIGHED I AGF står vi inde for egne handlinger samt accepterer at handle i overensstemmelse med de af holdet og klubben opstillede normer.
RESPEKT I AGF accepterer og forstår vi hinandens forskellighed uanset status, egenskaber og færdigheder.