Sindige nordjyder og euforiske århusianere

20-08-2009 11:18:52

Med AaB's 1-0-sejr onsdag aften i den udsatte kamp mod FC Nordsjælland er topstriden i SAS Ligaen spidset til. Nordjyder er dog et sindigt folkefærd, og succesen på grønsværen stiger dem ikke til hovedet - i modsætning til i Århus, hvor fodboldfeberen koger.

Således udtaler AaB-angriber Jeppe Curth, der i øvrigt i tidernes morgen har været i erhvervspraktik som fodboldspiller i AGF, at der er lang vej endnu.

- En af vores målsætninger var at komme godt fra start og lige nu er vi et tophold, så det er sjovt. Men det er godt nok en lang turnering, så skal vi ikke lade være med at fejre det hele, som de gør nede i Århus, siger Jeppe Curth til nordjyske.

Angriberens udtalelse har afstedkommet en længere debat på bold.dk - og i et af indlæggene afslører en AGF-fan, der kalder sig Jerikov, at guldforberedelserne allerede er godt i gang i Århus. Han skriver således:

Jeg forstår altså ikke at alle AGF´erne gider at svare defensivt på det her hvergang.
Hver evig eneste gang bedyrer I, at vi ikke lader den suveræne 1. plads stige os til hovedet.

Selvfølgelig gør vi det - og I kan få et indblik her:

Champagnen flyder i floden ved Cafeerne, og på bordene står der kun Guld Tuborg.

Aftenskolerne underviser i Champions League terminer, tuba spil af Champions League-hymnen og hvordan man broderer guldstjerner på acryl.

På borgermøder diskuteres om Stadion skal huse 70 eller 80.000 tilskuere. Og om den Heli-pad der bygges skal kunne huse 8 eller 10 helikoptere.

Luksus hoteller skyder op i et virvar sydover. Herunder også et Journalist-hotel, som huser den måbende verdenspresse.

Metroen forventes færdig til næste efterår, og indvies dagen før vores første CL-kamp.

Sepp Blatter,Wenger, Beckenbauer og Mourinho har alle købt og bygget villaer på kunstigt anlagt øer ud for Ballehage.

Spillerne eskorteres af politi på motorcykler til træning på Fredensvang i limoer med meget mørke ruder.

Wimbledons chef-gartner er nu ansat til at pleje træningsbanerne og Communale.

Erik Rasmussen har allerede fået opkaldt et torv, et fashionabelt mall og en hjorte-art i Marselis skovene efter sig.

Stort set alle gader hedder nu noget med Boulevard eller Avenue, og prægtige statuer af spillerne i guld, sølv og koks pryder boulevarderne.

Som i enhver anden storby med internationalt islæt.

Lev med det !


Hele debatten kan læses på bold.dk - klik her

Foto: Allan Baden / www.fodboldfoto.com

Andre nyheder

03-09-2010 16:06:07 |
03-09-2010 15:28:34 |
03-09-2010 09:59:04 |
02-09-2010 14:54:55 |
02-09-2010 13:19:59 |
02-09-2010 09:27:52 |
02-09-2010 00:26:00 |
02-09-2010 00:23:09 |
02-09-2010 00:18:24 |
02-09-2010 00:13:20 |
38Casper Sloth
PositionMidtbane
Kampe19
Mål3
Født26-03-1992
Debut7. december 2009 mod Esbjerg fB (h) i superligaen
SponsorSeedorff Logistic System

Tilmeld dig AGF's nyhedsbrev

Vil du gerne holdes opdateret på alle de seneste nyheder omkring klubben og holdet så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

Netværk
Online billetsalg
Blue Corner Club
Søren Jensen
AGF søger frivillige