AGF - FC Vestsjælland

Kampens resultat: 3 - 1

Dato: 28. august 2010
Klokken: 19:15
Tilskuere: 4502
Dommer: Henrik Nystrup Kragh

Kampreferat

Devdariani skød festugen i gang med et hattrick

AGF vandt lørdag topopgøret mod FC Vestsjælland 3-1. Med et vaskeægte hattrick indtog David Devdariani helterollen.


Fodbold i NRGi Park en lørdag aften er et særsyn, men de århusianere, der valgte at tilbringe et par timer sammen med Byens Hold, fik god valuta for pengene.

Ikke mindst David Devdariani sørgede for at sparke Århus Festuge i gang med manér. Den georgiske dynamo tegnede sig for alle tre AGF-scoringer. Først et flot langskud, så et saksespark og afslutningsvis et mål, der nærmest blev skovlet ind. Ikke så underligt, at Devdariani blev skiftet ud til stående klapsalver kort før tid, og at han efter kampen flere gange blev kaldt over til de stemningsskabende AGF-fans på C-tribunen, der i øvrigt leverede en fortrinlig lydkulisse kampen igennem. Også de er helt sikkert festugeklar....

Kampen fik ellers ikke den bedste start set med AGF-øjne. Allerede efter tre minutter tog gæsterne føringen. Et indlæg fra højre side blev rettet lidt af og havnede hos en helt fri Ulrik Balling, der sikkert kunne flugte bolden i mål.

Trods FC Vestsjællands chokføring satte hjemmeholdet sig hurtigt på kampen, og i det 7. minut viste David Devdariani for første gang tænder, da han nåede højest på et indlæg fra Casper Sloth, men desværre headede han lige over mål.

Georgieren skulle dog hurtigt tage revanche, for godt ti minutter senere modtog han en aflevering på banens midte, fik front mod FCV-målet, tog et par træk og kanonerede bolden i mål. En fremragende scoring, der for alvor satte gang i hjemmeholdet, der satte sig tungt på spillet mod et kompakt og hårdt spillende sjællandsk mandskab.

Fem minutter før pausen fordoblede Devdariani sin målhøst. Optakten var et godt AGF-angreb, hvor Stephan Petersen fra baglinjen fik sendt bolden ind foran mål. Efter et par kontraer valgte Devdariani resolut at saksesparke bolden i mål. Endnu en klassescoring...

Kort før pausefløjtet blev gæsterne reduceret til ti mand. Et kontrastød resulterede i, at Stephan Petersen fik frit løb mod mål, men netop som kantspilleren skulle til at afslutte blev han ulovigt bremset af Andreas Marcher. Dommer Henrik Nystrup Kragh tøvede ikke og præsenterede FCV-spilleren for det røde kort.

Med en mand i overtal dominerede AGF totalt anden halvleg - og ret beset var det mål, som Devdaraini scorede i det 65. minut for lidt i forhold til spil og chancer. Både Peter Graulund, Casper Sloth og David Devdariani havde chancer, der burde være omsat i scoringer. To gange lykkedes det også at få bolden i netmaskerne, men i begge tilfælde blev målet underkendt på grund af off side.

Det blev derved ved 3-1. En fuldt fortjent sejr til hjemmeholdet, der både fysisk og spillemæssigt formåede at dominere kampen. Der er stadig plads til forbedringer, men tegningen til et konkurrencedygtigt spilkoncept bliver mere og mere tydelig. Og det er jo ikke så skidt endda....

Scoringer

Min Score Spiller Klub
3. 0-1 Ulrik Balling FC Vestsjælland
19. 1-1 David Devdariani AGF
39. 2-1 David Devdariani AGF
65. 3-1 David Devdariani AGF

Kort

Min Kort Spiller Klub
3. Lars Pleidrup FC Vestsjælland
5. Anders Nielsen FC Vestsjælland
45. Andreas Marcher FC Vestsjælland

Udskiftninger

Min Spiller ind Spiller ud
35. Jens Gjesing Mark Howard
71. Dennis Høegh Peter Graulund
86. Martin Jørgensen David Devdariani

Startopstilling

Steffen Rasmussen
Dan Thomassen
Mark Howard
Adam Eckersley
Casper Sloth
Stephan Petersen
Benny Feilhaber
David Devdariani
Jerry Lucena
Kasper Povlsen
Peter Graulund
27Anders Kure
PositionForsvar
Kampe134
Mål3
Født12-09-1985
Debut16. august 2003 mod FC Midtjylland (h) i superligaen
SponsorTechnical-Vision

Tilmeld dig AGF's nyhedsbrev

Vil du gerne holdes opdateret på alle de seneste nyheder omkring klubben og holdet så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

Netværk
Online billetsalg
Blue Corner Club
Søren Jensen
AGF søger frivillige