AGF NYHEDER

Ómarsson på tavlen

Orri Ómarsson, Oliver Sigurjónsson og Arnar Adalgeirsson var med, da det islandske U19-landshold både fredag og søndag slog Estland. Defensivspilleren Ómarsson bragte sit hold foran 1-0 i søndagens kamp.

AGF's islandske U19-trio Orri Ómarsson, Oliver Sigurjónsson og Arnar Adalgeirsson var fredag og søndag i aktion for det islandske U19, der begge dage mødte Estland.

Alle tre AGF'ere var med fra start i begge kampe. Fredag bidrog de til en 4-0-sejr, og søndag vandt islændingene 3-0. Her var Orri Ómarsson mand for målet til 1-0, der blev scoret allerede i kampens fjerde minut.

Scoringen var Orri Ómarssons anden på U19-landsholdet, som han har spillet 12 kampe for. I alt er han nu noteret for 35 ungdomslandskampe. Oliver Sigurjónsson har spillet otte U19- og i alt 30 ungdomslandskampe, mens Arnar Adalgeirsson har seks U19- og i alt 12 ungdomslandskampe på sit cv.

 

10. september 2012   Kl. 14:34 Af CHH   Foto: Trine Niebuhr
Fra:/-til/-