AGF NYHEDER

AGF-træner på studietur til Dynamo Kiev

Træner for AGF's U19, Jesper Fredberg, har været en tur i Ukraine, hvor han har fået inspiration til, hvordan man kan gøre træningspas mere intense. Overordnet set mener træneren dog, at Danmark og i særdeleshed AGF er rigtig godt med, når det kommer til talentarbejdet

Som repræsentant for DBU har AGF´s U-19 træner, Jesper Fredberg, i UEFA-regi været på studietur til Ukraine.

- Vi var nede og se, hvordan de træner i Dynamo Kiev, hvilket var en rigtig god oplevelse. De har afgjort flere ressourcer at lave talentarbejde for, men på trods af det, så må jeg sig, at jeg mest af alt blev bekræftet i, at det vi gør i AGF ikke er helt tosset, siger træneren, der forklarer, at man måske kan lære noget af ukrainernes træningsintensitet.

- Når de trænede dernede, så trænede de for fuld damp. I løbet af et træningspas kom de flere øvelser igennem, end vi normalt gør. Ikke fordi de trænede længere tid, men fordi, de kørte med en ekstra høj intensitet i de enkelte øvelser. Selvom vi i Danmark og i AGF er rigtig godt med, så er det altid inspirerende at komme ud og se, hvordan man kan finjustere de ting, man arbejder med til daglig, siger den danske repræsentant i UEFA Study Group.

Til trods for at studieture kan give nogle nye perspektiver på talentarbejdet, så mener Jesper Fredberg dog ikke, at man i 2012 kommer ud og oplever et land eller en klub, som har en træningskultur, hvor man har opfundet den dybe tallerken. Dertil er fodboldverdenen blevet for standardiseret.

AGF´s talentchef: Lys fremtid >> læs her

Udover Jesper Fredberg fra AGF, var der ligeledes danske repræsentanter i Ukraine fra FC Nordsjælland, AaB og FCK.

Portræt af to talenter: Man skal stå tidligt op for at slå igennem >> læs her

 

18. oktober 2012   Kl. 11:21 Af JJP  
Fra:/-til/-