Er du medlem af Bjørneklubben, har du mulighed for at vinde en maskot-oplevelse til sæsonpremieren mod AaB fredag d. 13. juli.
Kunne du tænke dig at mærke suset fra et tætpakket stadion, når AGF løber på banen i Superliga-sæsonpremieren? Hvis svaret er ja, kan du som medlem af Bjørneklubben deltage i konkurrencen om en maskot-oplevelse til kampen mod AaB fredag d. 13. juli kl. 18.30.
Som maskot skal man løbe ind på banen sammen med AGF's spillere lige inden kick off og være med til at trække lod sammen med dommeren og de to anførere. Med oplevelsen følger også fire billetter til kampen til maskottens familie og søskende.
For at deltage i konkurrencen skal du blot svare på et spørgsmål på vores konkurrenceside. NB: Som maskot skal du være min. 6 år.
Konkurrencen løber frem til onsdag d. 11. juli kl. 12.00, hvorefter vinderen får direkte besked.
Hvis du ønsker at deltage i konkurrencen, men endnu ikke er medlem, så fortvivl ikke. Du skal blot melde dig ind, inden du udfylder formularen på konkurrencesiden.
Du kan vælge mellem to medlemskaber i Bjørneklubben:
BjørneklubbenPLUS giver adgang til alle kampene i NRGi Park til og med sæsonen 2012/13 og koster 225,- kr. Derudover er der en lang række andre fordele, som du kan læse mere om her
BjørneklubbenBASIS er for dig, der måske ikke så ofte har mulighed for at komme til fodbold. Medlemskabet er helt gratis, og du vil stadig blive inviteret til nytårsfest, AGF Dagen samt få mulighed for at deltage i de mange spændende konkurrencer.





























