Den hollandske højreback Michael Timisela træner fra i dag og en uge frem med AGF-truppen.
AGF har hollænderen Michael Timisela til prøvetræning.
Timisela er 26 år gammel og spiller højre back. Han har fået sin fodboldopdragelse i Ajax og nåede fire kampe og en scoring i Eresdivisie for klubben. Siden 2007 har han spillet for VVV-Venlo. Her har han i de seneste tre sæsoner spillet 84 kampe i Eresdivisie.
Timisela trænede med AGF-truppen første gang onsdag formiddag og ventes i første omgang at være i klubben i en uge.

























