Har opstartstræningen båret frugt?

07-07-2010 16:13:20

Tirsdag og onsdag har AGF’s spillere været igennem en række fysiske tests.

Siden AGF-spillerne vendte tilbage fra en kort sommerferie, har den stået på fysisk træning. Frank Henriksen, der er AGF’s fysiske træner, har haft spillerne igennem et krævende program, og han har været meget tilfreds med den arbejdsindsats, der er blevet leveret.

Nu er det tid til at se, om det hårde arbejde har givet målbare resultater. I går og i dag har Frank Henriksen i samarbejde med ACTIVE institute testet spillerne i forskellige discipliner.

Tirsdag gjaldt det sprint og såkaldt funktionelle spring i Marselisborghallen, og onsdag formelle spring og konditest på Institut for Idræt, Aarhus Universitet.

Ved de funktionelle spring måles spillernes springhøjde ved afsæt med tilløb, mens de formelle spring sker fra stående position – først uden belastning og derefter med en halv kropsvægt på ryggen i form af en vægtstang.

Den mest krævende test var dog utvivlsomt konditesten. Den foregik på et løbebånd, der rullede af sted med hele 17 km/t. De første to minutter var ’vejen’ jævn, men derefter gik det opad. Først var stigningen 2 %, og siden blev stigningen forøget til 4 %, 6 % osv. for hvert halvandet minut, indtil spilleren ikke kunne mere.

Formålet med testen var blandt andet at måle spillernes kondital og deres maksimale puls.

Om spillerne nu også er, hvor de skal være, kan du læse mere om torsdag, når agffodbold.dk kigger på resultaterne af de to dages test.

Torsdag vil der også være billeder fra onsdagens strabadser.

Læs meget mere om ACTIVE institutes test her >>








Andre nyheder

10-09-2010 14:55:17 |
10-09-2010 11:34:19 |
09-09-2010 20:41:10 |
08-09-2010 11:45:12 |
07-09-2010 16:01:52 |
06-09-2010 20:56:58 |
06-09-2010 15:31:11 |
06-09-2010 11:39:39 |
05-09-2010 19:15:10 |
05-09-2010 11:40:23 |
6Adam Eckersley
PositionForsvar
Kampe5
Mål0
Født07-09-1985
Debut8. august 2010 mod Vejle (u) i 1. division
Sponsor

Tilmeld dig AGF's nyhedsbrev

Vil du gerne holdes opdateret på alle de seneste nyheder omkring klubben og holdet så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

Netværk
Online billetsalg
Blue Corner Club
Søren Jensen
AGF søger frivillige